Artikler om Norge
Specifikke jobs Jobsøgning Løn, skat og pension Praktiske forhold Transport Diverse

Bolig i Norge

Man bør som udgangspunkt altid starte med at leje en bolig, når man flytter til Norge. Herved får man mulighed for at lære lokalområdet at kende inden et eventuelt boligkøb.

Mange danskere er desuden ikke sikre på, hvor lang tid de vil blive i Norge, når de kommer til landet for at arbejde og bl.a. derfor er det også bedre at vente med boligkøbet.

Herudover er det en god ide at undersøge lejepriser og evt. også forsøge at finde en lejebolig, inden man ankommer til Norge. Det kan desuden godt betale sig at sætte sig ind i de vigtigste regler omkring leje af boliger, inden man underskriver den første lejekontrakt.

 

Sådan finder du en bolig i Norge

I Norge er det som regel nemmest at finde lejeboliger følgende tre steder:

  • Lokalaviser: Mange udlejere og ejendomsmæglere anvender naturligvis lokalaviser til at annoncere ledige lejemål.
  • Ejendomsmæglere: Nogle ejendomsmæglere tilbyder også lejeboliger og der findes endda nogle mæglere, som udelukkende beskæftiger sig med udlejningsboliger (såkaldte ”utleiemeglere”). Husk at selve lejeaftalen altid skal indgås med udlejeren – og ikke mægleren.
  • Hjemmesider: Der findes flere boligportaler og annoncemarkeder, som kan bruges til at finde lejeboliger i Norge. Nogle af de største inkluderer: finn.nohybel.no og rubrikk.no. Se evt. flere relevante boligsider i vores artikel om at finde lejlighed i Norge.
  • Arbejdsgiveren: Hvis du allerede har et job i Norge ved din ankomst til landet, kan du med fordel også spørge din arbejdsgiver, om det er muligt at finde en bolig til dig. Mange af de norske virksomheder der anvender arbejdskraft fra fremmede lande, har boliger til rådighed til deres medarbejdere. Herudover har de fleste virksomhedsejere et netværk eller nogle kontakter, der gør det nemmere at skaffe en bolig.

En fjerde mulighed er at ansøge en bolig via kommunen. Dette kan dog ikke lade sig gøre i alle kommuner og muligheden er normalt forbeholdt personer, som ikke selv er i stand til at finde en bolig.

 

Forskellige boligtyper

Der er 4 forskellige boligtyper, som er de mest almindelige i Norge:

  • Enebolig: En villa – dvs. et hus som ikke hænger sammen med andre huse og hvor der typisk kun bor én familie
  • Tomannsbolig: Et dobbelthus eller tvillingehus – dvs. et hus med 2 boliger der hænger sammen
  • Rekkehus: Et rækkehus – dvs. en række af flere huse som hænger sammen
  • Blokk/terrassehus: En boligblok eller et lejlighedskompleks – dvs. en bygning med lejligheder i flere etager

De forskellige boligtyper kan ejes og lejes på forskellige måder, hvilket du kan læse mere om nedenfor.

 

Lejeboliger

Lejerens rettigheder

Lejere kan finde deres vigtigste rettigheder i lejeaftalen og i den norske huslejelov. Når man skal leje en bolig i Norge, skal man især være opmærksom på følgende:

  • Husleje: Udlejer og lejer kan frit forhandle huslejen, når de indgår lejeaftalen. Når aftalen er indgået, kan huslejen ikke ændres med mere end konsumprisindekset i løbet af de første 3 år. Indeksregulering – dvs. justering af huslejen i henhold til ændringer i konsumprisindekset – kan tidligst ske efter 1 år. Huslejen skal være et fast beløb og lejer er aldrig forpligtiget til at betale mere end én måned forud.
  • Tillæg: Udlejer og lejer kan aftale at strøm samt vand- og afløbsudgifter betales efter forbrug i tillæg til huslejen. Dette er ikke tilladt at tillægge andre udgifter.
  • Adgang: Lejer har ret til at lade sin nærmeste familie flytte ind i boligen. Udlejer må ikke låse sig ind i boligen uden lejerens samtykke.
  • Boligens tilstand: Nedslidte boliger må gerne udlejes, men de skal være godkendte til beboelse og må ikke være sundhedsskadelige eller brandfarlige. Fejlagtige eller manglende oplysninger om boligens tilstand fra udlejers side betragtes som kontraktbrud, medmindre lejer kendte til disse inden underskrivelse af lejekontrakten.
  • Lejekontrakt: Lejer såvel som udlejer kan altid kræve, at en skriftlig lejekontrakt indgås ved leje af en bolig. Lejekontrakten skal som udgangspunkt beskrive boligen (møbler, boligens stand osv.) samt de aftalte lejeforhold (husleje, depositum, udlejede værelser, opsigelsestid osv.). Du finder en standardkontrakt på forbrukerradet.no.
  • Diskrimination: I Norge er det forbudt ved lov at diskriminere ved udleje. Det betyder i praksis, at udlejer ikke må nægte at udleje en bolig til en person på baggrund af forskelle i nationalitet, hudfarve, religion, sprog osv.

 

Opsigelse

Der findes tidsbesteme ”uopsigelige” og tidsubestemte ”opsigelige” lejeaftaler. Forskellen er, at de tidsbesteme uopsigelige lejeaftaler automatisk ophører uden opsigelse på et forudbestemt tidspunkt (hvilket normalt er minimum 3 år), hvor de tidsubestemte opsigelige kan opsiges når som helst af begge parter. I sidstnævnte tilfælde er opsigelsesfristen 3 måneder, medmindre andet er angivet i lejekontrakten.

 

Depositum

Udover depositummet kræver lejeboliger – i modsætning til ejerboliger og andelsboliger – ingen kapital. Hvis du mangler penge til depositummet, bør man kontakte sin kommune, som i mange tilfælde enten vil kunne låne dig pengene eller kunne stille sig som garant overfor udlejer (dette anses af mange udlejere for at være et acceptabelt alternativ til depositummet). Hvis ikke kommunen kan hjælpe dig, kan et såkaldt ”depositumslån” i en bank være en mulighed.

Depositummet må maksimalt være 6 gange huslejens størrelse. Depositummet skal deponeres på en bankkonto, som hverken udlejer eller lejer kan disponere over i lejeperioden. Lejer kan altid nægte at indbetale depositummet på udlejers private konto. Hvis banken opkræver et gebyr for oprettelse af depositumkontoen, skal dette betales af udlejer.

 

Boligstøtte

Hvis man har svært ved at betale sin husleje, kan man ansøge om boligstøtte. Vær dog opmærksom på, at boligstøtte (bostøtte) ikke tildeles blot fordi man har en dårlig privatøkonomi.

Formålet med boligstøtten er at hjælpe personer med lave indtægter og høje boligudgifter til at blive boende i deres bolig eller at anskaffe sig en ny bolig.

Du kan læse mere om bostøtte på husbankens hjemmeside. Støtten kan ansøges på altinn.no eller på det lokale bostøttekontor.

 

Møblerede lejligheder

I Norge opdeles boligens indbo i følgende:

  • Møbler: Borde, stole, sofaer, senge, skabe osv. – som vi kender det fra dansk.
  • Hvitevarer: Køleskab, komfur, fryser, vaskemaskine osv. – som vi kender det fra dansk.
  • Brunevarer: TV, computer, radio, telefon o.lign.

Når du lejer en bolig, er den som udgangspunkt ikke møbleret. Hvis den er møbleret, indeholder den normalt kun de vigtigste møbler og hvidevarer – men ingen brunevarer. Nogle lejligheder udlejes også som delvist møblerede, hvor boligen måske kun indeholder enkelte hvidevarer eller møbler.

 

Andelsboliger og aktielejligheder

På norsk kaldes en andelsforeningen borettslaget og en andelshaver har derfor borett til sin andelsbolig. Systemet omkring andelsboliger i Norge er i vidt omfang det samme, som vi kender det fra Danmark; man køber en andel af andelsforeningen, som er den egentlige ejer af boligen. Herudover betaler man husleje – dvs. det som kaldes boligafgift i andelsboliger i Danmark.

Aktielejligheder er i praksis næsten det samme som andelslejligheder. I en aktielejlighed køber du en aktie i boligaktieselskabet, som giver dig ret til at leje en bestemt bolig i selskabet (ligesom en andel i andelsforeningen). Din status som aktionær i boligaktieselskabet giver dig også ret til medbestemmelse (ligesom de medlemmerne i en andelsforening).

 

Ejerboliger

Det er normalt ikke noget problem for danskere at købe boliger i Norge, da Danmark er med i EØS. Vær dog opmærksom på, at der er bopælspligt i nogle boliger (f.eks. andelsboliger).

Omkring boligkøb bør det i øvrigt nævnes, at det er meget udbredt, at man køber sin egen bolig, så snart det er muligt. Eksempelvis ejer omkring halvdelen af alle unge mellem 26 og 29 år ejer deres egen bolig i Norge. Dette skyldes, at der er adskillige økonomiske fordele ved at være boligejer i Norge.

 

Selve boligkøbet

For at købe en bolig i Norge skal du have et såkaldt ”finansieringsbevis” fra en bank. Uden dette bevis kan du ikke komme i betragtning som køber. Beviset udstedes på grundlag af bankens villighed til at finansiere dit boligkøb. Hvis ikke banken er villig til at finansiere boligkøbet, kan man ansøge om et såkaldt ”startlån” hos kommunen.

OBS: Hvis sælger accepterer dit bud, har du indgået en bindende aftale om boligkøb – derfor bør du aldrig afgive et bud, før du er sikker på, at du har finansieringen i orden!

Vær også opmærksom på at du kan give et bud med et forbehold, hvis der f.eks. er fejl eller mangler i boligen. Et eksempel herpå kan være en knust rude; her kan du give dit bud med forbehold for, at ruden er udskiftet, inden du flytter ind. I dette tilfælde er dit bud med andre ord kun gyldigt, hvis sælger retter op på den nævnte fejl eller mangel (dvs. udskifter ruden) inden din indflytning.

Ejerboliger der er til salg, findes især i lokalaviser samt på boligportaler, annoncemarkeder og ejendomsmæglerhjemmesider.

Se evt. også det norske forbrugerråds sektion om boligkøb her.

 

Vedligehold

Når du skal købe en bolig i Norge, er det vigtigt at tjekke dens tilstand og du bør altid bede sælger om en tilstandsrapport, hvor alle boligens fejl og mangler nævnes. Læs rapporten grundigt inden du køber boligen.

Hvis du jævnligt vedligeholder boligen, sparer dette dig for unødvendigt arbejde på længere sigt. Når du en dag skal sælge boligen, kan dens værdi være lavere, hvis ikke du har sørget for at vedligeholde den.

Et andet meget vigtigt aspekt er ventilation; en bolig bør altid have en god ventilation, da man herved undgår fugtskader. Vær især opmærksom på ventilationen i vådrum såsom badeværelser og vaskerum.

 

Lånetyper

  • Førstehjemslån: Hvis ikke du har en bolig i Norge, kan du ansøge et såkaldt ”førstehjemslån” i banken. Ved førstehjemslån har man en fast rente på hele lånet. Hvis ikke du kan få fuld boligfinansiering i dit førstehjemslån, kan du ansøge om et såkaldt ”startlån” hos kommunen.
  • Startlån: Startlån udbydes af kommunerne og har til formål at hjælpe personer, som ikke kan få fuld eller delvis finansiering i banken. Startlån omfatter også lån til renoveringer og tilbygninger o.lign.
  • Grunnlån: Hvis du vil bygge en ny bolig eller lave forbedrende ændringer i din nuværende bolig, kan du få finansieret op til 80% via et lån hos Husbanken, som er en statsejet institution. Byggeriet eller boligændringerne skal godkendes af Husbanken, som især fokuserer på effektivisering af de miljø- og energimæssige forhold i bygningen.

I Norge skal boliglån normalt tilbagebetales over 20 – 30 år. Du kan sammenligne renter hos forskellige banker og læse mere om boligfinansiering på finansportalen.no.

Der findes i øvrigt en opsparingsordning for unge under 34 år, som planlægger at købe en bolig. Ordningen kaldes BSU, hvilket står for boligsparing for ungdom. BSU giver skattefradrag samt ret til at optage et boliglån.

Hvis ikke man kan få finansiering via en bank, kan man normalt finde en løsning hos Husbanken, som er ejet af staten. Tanken bag Husbanken er, at “alle skal kunne bo godt og trygt i Norge”.

 

Boligtilskud

Boligtilskud er forbeholdt personer, der befinder sig i meget vanskelige situationer på boligmarkedet. Boligtilskud kan gives til boligkøb, forbedringer eller tilpasninger af boligen samt refinansiering af boliglån for at kunne blive boende i boligen.

Ansøgninger om boligtilskud skal sendes til kommunen.

 

Forsikringer

Boligejere skal have en boligforsikring, som evt. også kan kombineres med en indboforsikring. Lejere har som udgangspunkt ingen forpligtelser i forhold til forsikringer, men kan tegne en indboforsikring for at forsikre lejeboligens indbo.

 

Yderligere information

Informationerne i denne artikel stammer bl.a. fra boligsektionen af nyinorge.no, hvor du også kan finde yderligere information om boliger i Norge.