Artikler om Norge
Specifikke jobs Jobsøgning Løn, skat og pension Praktiske forhold Transport Diverse

Lær norsk hurtigt!

Lær hurtigt de vigtigste sprogforskelle mellem norsk og dansk i denne ordbog:


Klik her for at se flere bøger

Lær norsk hurtigt!

Lær de vigtigste forskelle mellem dansk og norsk på ingen tid!

Ordbogen nedenfor har en speciel sektion dedikeret til formålet og er virkelig anbefalelsesværdig.

Job i Oslo

Det behøver ikke at være meget vanskeligt at finde et job i Oslo; man skal blot sørge for at søge effektivt og lede de rette steder.

Som dansker har man ovenikøbet nogle sproglige fordele, som mange andre udlændinge ikke har. Hertil kommer, at danskere kulturelt og mentalitetsmæssigt ligger meget tæt på nordmænd, hvilket i mange tilfælde er en fordel, når man skal arbejde sammen.

Herudover kan de fleste norske arbejdsgivere generelt godt lide danskere og ansætter dem derfor gerne. Af bl.a. disse grunde foretrækker mange norske virksomheder danskere fremfor udlændinge fra andre lande.

 

8 måder af finde et job i Oslo på

Ved at følge de 8 råd nedenfor øger du dine chancer for at finde et job i Oslo betydeligt. Vær opmærksom på at metoderne er sorteret i prioriteret rækkefølge, så de mest effektive kommer først og de mindst effektive til sidst.

  1. Jobsider: Arbejdeinorge.dk er naturligvis et oplagt sted at søge jobs i Oslo og Norge for danskere. Herudover er der mange norske jobportaler og jobdatabaser, som man absolut også bør anvende i sin søgen. Her er det især vigtigt at fremhæve to jobsider: nav.no og finn.no.
  2. Rekrutteringsvirksomheder: Hvis du kontakter forskellige virksomheder inden for rekruttering og vikarservices i Norge, kan dette i nogle tilfælde øge dine chancer for at finde et job markant. Disse virksomheder arbejder hele tiden for at finde ledige kandidater til bestemte stillinger og hvis ikke du kontakter dem, ved de ikke, at du er en ledig kandidat.
  3. Netværk: Hvis du kender nogle nordmænd eller danskere, der bor i Oslo (eller Norge), bør du kontakte dem for at høre, om de kan skaffe et job eller kender nogen, der kan skaffe et job. Du kan også kontakte de forskellige foreninger for danskere i Norge.
  4. Sociale medier: Selvom du ikke umiddelbart kender nogen, der bor i Oslo eller har en særlig tilknytning til byen (eller Norge som helhed), har man næsten altid nogen i sit netværk, der kender nogen med disse relationer. En simpel statusopdatering på f.eks. Facebook eller LinkedIn kan ofte være nok til at få de første kontakter og dermed i nogle tilfælde bane vej for at finde et job.
  5. Uopfordrede ansøgninger: Som med jobsøgning alle andre steder, kan det også ofte betale sig, at sende uopfordrede ansøgninger til virksomheder i Norge. Det er naturligvis mest effektivt at sende uopfordrede ansøgninger til store virksomheder samt virksomheder inden for dit fag. Brug evt. de Gule sider til at finde relevante virksomheder.
  6. Fysiske opslag: Hvis du allerede befinder dig i Norge, kan du gå rundt i butikscentre, gågader osv. og se efter opslag i forretningsvinduer, på opslagstavler o.lign. Selvom denne metode umiddelbart kan virke lidt ineffektiv, er dens klare fordel, at man ofte nemt kan komme i betragtning til et potentielt job, når man henvender sig direkte i en forretning, der søger nye ansatte på denne måde. Husk at tage CV med! Nogle storcentre har i øvrigt også en jobsektion på deres hjemmeside som f.eks. shoppingcentret Oslo City.
  7. Aviser: Jobopslag findes både i landsdækkende og lokale aviser og man bør se disse igennem. Især Aftenposten har mange jobannoncer. Den største ulempe ved aviserne er, at antallet af jobopslag pr. avis generelt er lavt.
  8. Tekst-TV: Selvom denne tilgang – ligesom aviserne – kan virke lidt gammeldags, kan man stadig være heldig at finde et et job via tekst-TV. Jobannoncer findes især på kanalerne NRV og TV2.

 

Nyttige links


Anbefalede bøger

Ordbøgerne kan hjælpe dig til nemt at lære de vigtigste sprogforskelle på norsk og dansk: