Artikler om Norge
Specifikke jobs Jobsøgning Løn, skat og pension Praktiske forhold Transport Diverse

Pension og folkepension i Norge

Reglerne omkring pension i Norge minder meget om de danske; der findes f.eks. både private pensionsopsparinger samt pensionordninger hos nogle arbejdsgivere.

Folkepensionen fungerer også nogenlunde på samme måde; hvor man i Danmark får et grundbeløb og et pensionstillæg, får man i Norge en grundpensjon og et særtillæg. I begge lande er man berettiget til pension, når man boet i landet i 3 år efter man er fyldt 16 år – og fuld pension hvis man har boet i landet i 40 år eller mere.

Der findes 3 typer pension i Norge:

  • Alderspension (folkepension)
  • Tjenestepension (pensionsordning fra en arbejdsgiver)
  • Individuel pension (privat pensionsopsparing)

Vi gennemgår alle pensionstyperne i det følgende, men skulle du have yderligere spørgsmål omkring pension i Norge, kan få svar herpå hos NAV.

 

Alderspension (folkepension)

Alle norske statsborgere er ifølge Folketrygdloven berettigede til alderspension (dvs. offentlig pension) fra folketrygden fra de fylder 67 år; denne pension kaldes alderspensjonstatspensjon eller offentlig pensjon på norsk, og tilsvarer på sin vis den danske folkepension.

Norske statsborgere som har boet i Norge i mindst 40 år efter de fyldte 16 år, har ret til fuld pension, hvor statborgere der har boet mindre end 40 år i landet, kun har ret til lavere pensionsudbetalinger.

Der er tre faktorer, som er afgørende for, hvor meget du får udbetalt fra den offentlige pension:

Pensionsberegningen foretages af Arbeids- og Velferdsetaten (NAV).

 

Pensionens opbygning

Den offentlige pension består af 3 dele, som samlet set udgør den totale pension:

  • Grundpension (Grunnpensjon eller blot G): Grundpensionen bruges som grundlag for beregning af den norske folketrygde. Grundpensionen opdateres årligt og godkendes hvert år af Stortinget på baggrund af forhandlingerne i det årlige lønopgør. Grundpensionen tilsvarer grundbeløbet (90.068 NOK i 2015) i folketrygden (1G) for enlige. Hvis man er to pensionsmodtagere (f.eks. dig og din ægtefælle eller samlever) får man 85% af grundbeløbet pr. person. I praksis betyder dette, at man som enlig får 90.068 NOK årligt i  i grundpension og at man som par får 76.558 årligt pr. person. Se evt. NAVs lovtekst om grundpension.
  • Særtillæg (Særtillegg): Særtillæg gives til pensioner som har optjent lidt eller ingen tillægspension i folketrygden. Hvis den enkelte har formået at tjene en ekstra pension, som er mindst lige så stor som særtillægget, er vedkommende ikke berettiget til særtillæg. Hvis den ekstra pension er mindre end særtillægget, bliver forskellen mellem de to betalt i særtillægget. Størrelsen af særtillægget afhænger af, om pensionisten er enlig eller har en ægtefæller/samlever, som også modtager pension. Hvis man forsøger husholdningen, har dette også indflydelse på særtillæggets størrelse. Hvis man f.eks. forsøger sin ægtefælle og vedkommende er over 60 år gammel, vil man få det højeste særtillæg. Se evt. NAVs lovtekst om særtillæg.
  • Forsøgelsestillæg (Forsørgingstillegg): Forsørgelsestillæg gives til pensionister, som forsørger en ægtefælle uden indtægt og/eller et barn under 18 år (ektefelletillegg og barnetillegg). Forsørgelsestillæget er indkomstbestemt; dvs. man skal have en indkomst under et vist niveau for at være berettiget. Læs evt. mere om forsørgelsestillæg hos NAV.

 

Omsorgsoptjening

Hvis du har små børn, kan du i nogle tilfælde få pensionsopsparing for omsorgsarbejde (omsorgsopptjening). Det samme gælder, hvis du tager dig af syge, ældre eller funktionshæmmede personer, som har behov for pleje.

Pensionsordningen for omsorgsarbejde blev indført i 1992 og ideen bag den er, at man skal kunne optjene pensionsopsparing, selvom man har lav indtægt i visse perioder af sit liv (fordi man passer og plejer børn, ældre osv.). Du kan læse mere om omsorgsoptjeningen hos NAV.

 

Mindstepension for enker

Enker og enkemænd modtager mindstepension i kraft af deres enkestatus – dvs. fordi de modtager “enkepension” (gjenlevendepensjon). Mindstepension er med andre ord en garanteret minimumspension til pensionister, der modtager gjenlevendepensjon.

Mindstepensionen udbetales uafhængigt af tidligere indtægt til pensionsmodtagere, som ikke har optjent tillægspension eller som har optjent tillægspension i et lavere niveau end folketrygdens særtillæg. I sidstnævnte tilfælde tages der højde for differencen mellem særtillæget og tillægspensionen.

Ligesom med særtillæggene ovenfor (under afsnittet “Pensionens opbygning”) er der specielle regler for, hvor meget man som “mindstepensionist” får udbetalt alt efter ens situation. Der er med andre ord forskellige muligheder for særtillæg alt efter om man er enlig, et par på pension, den forsørgende part i et par osv.

Mindstepensionen bliver reduceret, hvis din trygdetid er kortere end 40 år. Læs evt. mere om mindstepension hos NAV.

 

Mindste pensionsniveau

Mindste pensionsniveau (minste pensjonsnivå) er en garanteret mindsteydelse for alderspensionister, som udbetales af folketrygden. I forbindelse med pensionsreformen den 1. januar 2011 erstattede mindste pensionsniveau begrebet mindstepension for alderspensionister og begge begreber skal på sigt erstattes af termen garantipensjon.

For at være berettiget til mindste pensionsniveau skal du udtage 100% alderspension og have mindst 3 års trygdetid (dvs. den tid du betaler til trygdeafgift til folketrygden, hvilket i praksis er når du arbejder og betaler skat i Norge). Du får det fulde mindste pensionsniveau, hvis du har 40 års trygdetid eller mere. Hvis din trygdetid er kortere, bliver dit mindste pensionsniveau tilsvarende reduceret. Man kan først få mindste pensionsniveau, når man fylder 67 år.

Størrelsen af dit mindste pensionsniveau afhænger af din civilstatus – og hvis du er gift eller samboende, afhænger pensionsniveauet også af din ægtefælles/samlevers indtægt og pension. Læs evt. mere om mindste pensionsniveau hos NAV.

 

Ældrebyrden

Ligesom i Danmark baserer finansieringen af de norske pensionsmidler på, at det er den nuværende arbejdsstyrke, der står for udbetalingerne til de nuværende pensionister.

Fordi man regner med, at der i fremtiden vil være flere pensionister og en mindre arbejdsstyrke end i dag, stiller nogle spørgsmål ved, om det er realistisk at den offentlige pension også vil kunne fungere i fremtiden (den samme debat der findes omkring “ældrebyrden” i Danmark).

Af den grund gennemførte man i 2011 den såkaldte pensjonsreform, der har til formål at sikre et bæredygtigt pensionssystem for de nutidige og fremtidige generationer.

 

Tjenestepension

Tjenestepension er ordninger, som er etablerede af arbejdsgivere for at give pension og andre ydelser til deres ansatte. Der findes flere forskellige typer for tjenestepension – inklusiv:

  • Ydelsesbaseret tjenestepension
  • Indskudsbaseret tjenestepension
  • Pensionskasser

Langt de fleste lønmodtagere i Norge har i tillæg til den offentlige pension (alderspensionen) ret til tjenestepension via deres nuværende og tidligere arbejdsforhold.

 

Obligatorisk tjenestepension

Obligatorisk tjenestepension (Obligatorisk tjenestepensjon eller OTP) blev introduceret i 2007 for at dække de ansatte, som ikke allerede var dækket af andre pensionsordninger.

Dette hænger sammen med, at mange norske arbejdsgivere ikke har andre pensionsplaner til deres medarbejdere end de offentlige statspensioner. For at ændre dette forhold indførte man OTP, hvor det er op til den enkelte virksomhed, om ordningen skal indskudsbaseret eller om den skal være baseret på tilsidesættelse af en del af den ansattes løn. Omkostningerne og selve præmien betales af virksomheden og mindstebidraget til pensionen er 2% af medarbejderens løn (arbejdsgiveren kan også bidrage, men det er frivilligt).

Desuden gælder, at OTP-ordningen skal være ens for alle virksomhedens medarbejdere, som har en indtægt på over 1G. Medarbejdere med en indtægt på over 12G er helt fritagede for OTP.

 

Aftalefæstet pension

Aftalefæstet pension (Avtalefestet pensjon eller AFP) er en førtidspension, som gives til medarbejdere i virksomheder og organisationer, som deltager i AFP-ordningen via en overenskomst. AFP betales i tillæg til statspensionerne.

Da AFP blev indført i 1988, kunne man få denne pension udbetalt fra man fyldte 66 år, men denne grænse er i dag nedsat til 62 år. I dag har omkring 80% af de 62-årige i Norge ret til at få udbetalt AFP (alle ansatte i den offentlige sektor og ca. halvdelen af alle ansatte i den private sektor).

AFP var oprindeligt tiltænkt lønmodtagere i industrien, som havde nedslidende jobs, der tvang dem til at forlade arbejdsmarkedet tidligere end lønmodtagere i andre sektorer. Med tiden er flere og flere norske fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer samt staten dog kommet med i ordningen, hvilket er forklaringen på, at en stå stor procentdel af Norges befolkning i dag er AFP-berettigede.

Vær opmærksom på at man skal opfylde en række individuelle vilkår for at være berettiget til AFP.

 

Individuelle pensioner

De individuelle pensioner (kaldes også personlige pensjoner) er private og indbetales derfor til private forsikringsselskaber eller banker. Pensionsindbetalingerne bliver normalt investeret, så længe pensionstageren er i arbejde. Når pensionsalderen nås, udbetales pensionsmidlerne plus afkastet af investeringerne.

Før i tiden blev de individuelle pensionsopsparinger markedsført aggressivt af forsikringsselskaber og banker, men i dag er markedet for disse meget småt og de fylder derfor mindre end før. Der findes dog fortsat virksomheder – som f.eks. Nordea – der i dag anbefaler IPS.

Tidligere satte mange nordmænd pensionspenge i pensionsordningen IPS (Individuell pensjonssparing), da man anså det for at være fordelagtigt i forhold til skat. IPS er imidlertid kun skatteudsættelse. I dag anbefales det, at man sætter sine pensionsmidler i BSU (Boligsparing for ungdom), hvilket er muligt indtil man fylder 33 år, fordi man herved opnår et reelt skattefradrag på 20% af det indsatte beløb.

 

Hvis du flytter til et andet land

Hvis du har optjent pension i flere nordiske lande (f.eks. Danmark og Norge) og vil flytte til et andet EØS-land, kan du som udgangspunkt tage din pension med, der hvor du flytter hen.

Hvis du f.eks. har boet og arbejdet i både Danmark og Norge, og beslutter dig for at flytte til Spanien, når du pensioneres, kan du få pensionsmidler udbetalt fra både Danmark og Norge, selvom du bor i Spanien – men der er bestemte regler for hvor længe man må opholde sig i udlandet ad gangen uden at miste rettighederne til pensionen. Du kan læse mere om reglerne for at flytte til udlandet med norsk pension her og dansk pension her.

 

Nyttige links